fbpx

8. december – Opskrifter til den indre marcipangris.

Traditionel marcipan.
(Ca. 300 g marcipan)
1 dl vand
60 g økologisk sukker
200 g økologiske smuttede mandler

Fremgangsmåde.
Kom vand og sukker i en gryde og lad det simre ved svag varme i 5 min. Smut mandlerne og blend dem helt fint i en foodprocessor eller blender, det skal blive så fint som mel. Hæld mandelmelet i en skål og tilsæt sukkerlagen lidt ad gangen, mens der røres/æltes. Når massen er samlet lægges den på køl pakket i bagepapir. Indtil den skal bruges.
Det største arbejde er at smutte, så her er et tip til hvordan det kan gøres lettere. Kog vand i en gryde og tilsæt mandlerne. Lad dem stå ganske kort i det varme vand max 2-3 min. Tag et viskestykke og læg mandlerne deri og “masser” dem – så falder skindet af. (Mandelskraldens farve er svær at vaske ud, så brug et rent viskestykke, men ikke dit ynglings:)

Nem marcipan
(ca. 200 g marcipan)
200 g økologiske smuttede mandler
2 spsk. Lyst økologisk agavesirup

Fremgangsmåde.
Smut og blend mandlerne som ovenfor. Tilsæt den lyse agavesirup til mandlenmelet og ælt til det hænger godt sammen, er det svært at få form på massen kan der tilsættes ganske lidt væske i form af kogt vand.
Lad massen hvile et par timer i køleskabet.
Den marcipan i ser på billederne er lavet efter den nemme opskrift og er velegnet til det perfekte ”lad gæsterne lave deres egen perfekte mundfuld” som vi holder meget af her i huset.

Hvorfor syntes vi så at marcipan er et af julens gode søde indslag?
Det syntes vi det er på grund af dets enkelthed, naturligvis alt med måde. Men laver du din konfekt af rene råvare og med din kærlighed tilsat vil du sagtens kunne forsvare at forsøde livet lidt.
Mandler indeholder masser af mineralstoffer, en del B-vitaminer samt A- og E-vitaminer. Der ud over er mandlerne rige på gode fedtsyre og fibre.
Vælger du ligeledes at overtrække din hjemmelavede marcipan med chokolade kan du vælge en økologisk mørk chokolade 75% eller derover, ser vi ingen grund til at sige nej. Selv vores kære med både diabetes og hjertekar lidelser har lov at smage på de gode sager.

Er tiden knap, eller har du bare ikke lyst til at bruge julen på at lave marcipan, så kan du sagtens købe rigtig god marcipan, nougat og chokolade i butikkerne. Det er bare vigtigt, at du sætter dig ind i hvad du sætter tænderne i. Der er rigtig meget ”lort” i butikkerne. Vælg derfor altid økologiske vare og sikre dig at ingredienserne er så få og så rene som muligt. Ja, priserne er høje og det er naturligvis et valg man skal gøre med sig selv. Det er bare vores erfaring, at de god råvare gør at vores sukkertrang hurtigt tilfredsstilles og derved sættes der også en god og naturlige grænse for de mængder vi indtager. Alt i alt en vind-vind.

Vi har ligeledes suppleret serveringen med:
Øko. saltlakrids overtrukket med mørkchokolade og lakridspulver eller ren lakrids uden chokolade.
Chokolade/kokos toppe, lavet af øko. kokosflager vendt i mørkchokolade.
Der kan laves et utal af varianter af disse toppe med diverse nødder, tørrede tranebær, hakkede tørrende dadler eller abrikoser. Kun fantasien sætter grænser.
Server også gerne lidt nougat til og så lad gæsterne selv lave den perfekte mundfuld.

Søde tanker fra
Magdalena og Luise

 

“Man kan ikke leve godt, elske godt  eller sove godt uden at spise godt.”

-Virginia Woolf