fbpx

16. december – aurikuloterapi er behandling på øret

Øret er et fantastisk organ! Udover at det med sin særlige og snirklede facon fanger vibrationer i luften som det forvandler til lyde vi kan forstå og hjælper os at holde balancen, kan det også bruges til at behandle alle mulige lidelser i kroppen.

Har du lagtmærke til at børn ofte tager sig til ørene når de er syge? Det er ikke kun når de har ondt i ørene, men faktisk fordi at de intuitivt mærker at de kan behandle sig selv. Både tryk og lys kan sende frekvenser ind i kroppen og have helende virkning. Denne funktion bruger man i aurikuloterapien.

Aurikuloterapi er en behandlingsform hvor man behandler med nåle og/eller lys og frekvenser i øret. Den teknik som vi bruger i klinikken, er udviklet af den franske læge Poul Nogier i 1950’erne i Lyon hvor han, efter mange års studier, fandt ud af hvordan øret afspejler hele kroppen og dens organer.

Forestil dig et øre og et menneske i fosterstilling med hovedet nedad. Det vil sige at øreflippen er hovedet, rygsøjlen løber langs øret og øverst på øret finder man ben, fødder, hænder og underlivsorganer.

I aurikuloterapien bruger vi disse punkter for at behandle de respektive steder på kroppen, men vi lytter også til kroppen selv. Vi er ikke alle ens og f.eks. er en smerte i dit knæ formentlig kommet af helt andre årsager end smerten i din nabos knæ, også selv om smerteoplevelsen syntes at være den samme. Vi lader under behandlingen øret selv fortælle hvor behandlingen vil være mest effektiv. Og vi behandler, udover symptomer, også årsagerne til smerter/sygdomme/ubalancer. Vi kan finde de rigtige punkter ved at lokaliserer de er ømme eller at mærke din puls ændrer styrke, når vi lyser på dem. Teknikken ved behandling efter pulsen kaldes VAS-puls og bruges også til at mærke hvor længe at et punkt i øret skal behandles.

Nålene og lyset går ind og normaliserer aktiviteten i sit tilsvarende område på kroppen. Arbejdet foregår via nervesystemet og energibanerne i kroppen og påvirker derfor både på et fysisk og psykisk plan samt arbejder med det bevidste og underbevidst.

Aurikuloterapi kan bruges til behandling af stort set alt, men er særligt effektivt som smerter, stress, fordøjelsesgener, og lettere hudlidelser som acne og eksem.

Klik her for at booke

 

Tag fat i dine øre og prøv at find nogle ømme punkter. Tag en dyb vejrtrækning og masser let. På denne måde kan du selv behandle helt enkelt.